Vi er en kirke i Købehavn.

Regen/Kristuskirken er stort netværk, som lever i Københavnsområdet, og har base på Nørrebro i Kristuskirken. Vi er en god broget forsamling af både børn, unge og ældre og sammen elsker vi Gud og ønsker at se byen forandret til et bedre sted for alle. 

Vi er en menighed, der opdager mere af Gud sammen - til gudstjenester, i mindre fællesskaber, lokalt og gennem socialt engagement. Vi ønsker sammen at elske vores by København og vores lokalområder. 

 

Vores rytme.

Vi ønsker at være autentiske og vi ønsker at knytte tro endnu tættere på vores dagligdag både i praksis og i vore intentioner. Så derfor arbejder vi meget med rytmer og de forskellige platforme vi har.

Gudstjeneste den 1. og 3. søndag i måneden i Kristuskirken

Når vi mødes til gudstjeneste 1. og 3. søndag i måneden, samles vi som den store kirkefamilie. Her mødes vi også alle til forskellige events og fælles undervisning.


Lokale søndagsfællesskaber 2. og 4. søndag i måneden

Fordi vi ønsker at være nære og dele liv, der hvor vi er til dagligt bruger vi tid i vores lokale søndagsfællesskaber 2. og 4. søndag i måneden og i løbet af hverdagen mødes vi i netværksgrupper. Følg med på facebook, for information om hvor der er et lokalt søndagsfællesskab du kan joine.

Gudstjenester. 

Vi holder gudstjeneste den 1. og 3. søndag i måneden. Der er du altid velkommen til en formiddag med lovsang, børnekirke, en inspirerende prædiken og et godt fællesskab. Vi vil gerne at vores gudstjeneste er et praksisfællesskab hvor vi sammen udforsker hvad det vil sige at opdage mere af Gud. Vi ønsker at Gudstjenesten skal være inspirerende til hele dit liv og tale ærligt om livet.
Alle gudstjenester starter med morgenmad kl. 10 og gudstjenesten starter kl. 10.30. Der er plads til dig, ligemeget hvad du tror, mener eller tænker, for du er altid velkommen.

 

Vores Netværksgrupper.

Vi har en række mindre fællesskaber som vi kalder netværksgrupper. Det kalder vi dem, for de er et netværk af mennesker, der ønsker at dele liv, tro og passion. Vi har både grupper der mødes lokalt, Amager, Valby og NV. Dertil har vi også en række grupper der mødes som småbørnsfamilier, studerende og så nogle blandede grupper. Der er plads til dig som vil tale tro, identitet og livet bare som det er. Vi er alle fællesskaber som har fokus på vores værdier, nemlig at vi drager omsorg for hinanden, elsker Gud og ønsker at række vores hænder ud til andre. 
 

Hvis du ønsker at vide mere om grupper så kontakt Anne Læssøe Kure, anne@re-gen.dk

Ny i fællesskabet.

Vi ønsker altid at der plads til flere i vores fællesskab, i regen er der plads til dine ideer, projekter og drømme. Vi ønsker at at du føler dig velkommen med alt hvad der er dig. Det er okay at stille store spørgsmål, dyb undring, have en kæmpe passion eller hvordan du nu har det.


Hvis du ønsker at blive en del af vores fællesskab, er du altid velkommen til en gudstjeneste eller tage kontakt til vores præst Henrik Nissen på tlf. 2513 6014 eller via mail på henrik@re-gen.dk.

 

VORES VÆRDIER.

AnitaBlack.jpg

OP:
Vi er fællesskab som vil opdage mere af Gud.

IND:
Vi er et fællesskab som vil rumme den enkelte, drage omsorg for hinanden og have det sjovt sammen.

UD:
Vi er et fællesskab som vil række vores hænder ud til mennesker i vores by og vores lokalområder.